← Tilbage til artikler

En responsiv hjemmeside er alfa og omega

Det har ikke gået manges næse forbi, at flere i dag bruger internettet på deres smartphone eller tablet, og det er en udvikling, som med al sandsynlighed lader til at fortsætte de næste mange år. Dette stiller en række krav til en hjemmeside – den skal nemlig være responsiv. Men hvad vil det helt præcist sige, at en hjemmeside er responsiv, og hvorfor er det egentlig, at det er så vigtigt at have styr på?

Sørg for, at din hjemmeside kan tilgås fra alle enheder

Når man taler om responsivitet, drejer det sig om, hvorvidt en hjemmeside tilpasser sig den enhed, der tilgår websitet. En responsiv hjemmeside vil altså sørge for at tilpasse sig skærmen og indstillingerne på de enkelte enheder – smartphone, PC eller tablet. Du vil hurtigt opdage, hvis en hjemmeside ikke er responsiv eller halter gevaldigt bagefter. Det vil være svært at læse teksten på hjemmesiden, og ofte er det yderst besværligt at navigere rundt og foretage køb på websitet. Dette medvirker til et dårligt og forstyrrende ”købsflow”, som skader din hjemmesides konverteringer, og det er noget, du for alt i verden skal undgå.

Kigger vi på tal og statistikker, er vigtigheden af en responsiv side ikke til at overse. Flere undersøgelser, blandt andet fra Eniro, viser, at danskerne i langt højere grad end tidligere benytter deres smartphones til at købe varer på internettet. Andelen af danskere, som har købt på nettet via deres smartphone, er vokset fra 13 % til hele 21 % på blot få år – altså tæt på en fordobling. Det i sig selv vidner om, at danskerne langsomt, men sikkert bevæger sig imod de mobile og fleksible enheder, når de skal foretage deres køb på nettet. Dette kunne man som virksomhedsejer vælge at imødekomme med en app, men dette er både dyrt ift. udviklingsomkostninger, og rent faktisk foretrækker langt størstedelen – faktisk hele 81 % ifølge Mono.net – mobile/responsive hjemmesider frem for apps.

Google belønner responsive hjemmesider

Det er dog ikke kun for at imødekomme dine kunder, at du bør prioritere at have en responsiv hjemmeside. Det er så sandelig også vigtigt, hvis du gør dig nogen forhåbninger om at rangere højt i søgeresultaterne på Google. Den 21. april 2016 ændrede Google nemlig deres algoritmer, så responsivitet også har en betydning i forhold til dine placeringer. Det betyder ikke nødvendigvis, at en responsiv hjemmeside altid vil ligge højere i søgeresultaterne, men ændringen vil uden tvivl have stor betydning for dine organiske placeringer.

Det er stadig uklart, præcist hvor stor en forskel det egentlig betyder ift. søgemaskineoptimering, men hvorfor løbe en risiko for at blive kørt agterud af dine konkurrenter? Hos Lazzaweb sørger vi altid for, at din hjemmeside er responsiv, så denne har de bedste vilkår i forhold til at opnå bedre rankings, samtidig med at dine kunder vil elske at besøge din hjemmeside fra deres mobil.

Skrevet af Patrik Lazzarotto

CEO & Founder

Tilmeld vores nyhedsbrev