← Tilbage til artikler

Hvorfor Remarketing burde have en prioritet på din hjemmeside

Google Ads logo coverbillede

En stor del af besøgende på din webshop smutter igen, da de måske sonderer terrænet på givne produkter, og sammenligner priser. Vi kan selv melde os skyldige i dette, og mange andre kan nikke genkendende til det. Vi vil alle have den bedste pris, på hvad det nu er, som vi eftersøger. Selvom du så har matchet prisen til din billigste konkurrent, kigger forbrugerne også på sådan noget som fragt, og hvor pålidelig siden ser ud.

Men så kan det jo være at de er blevet distraheret, lige idet de skal til at trykke på indkøbskurven, og så gennemfører de ikke købet. Det var lige godt pokkers. Men der er heldigvis hjælp at hente fra Google igennem remarketing lister.

Hvad er remarketing?

Remarketing betyder at du kan markedsføre mod personer, der tidligere har besøgt dit website. Remarketing er en god måde at markedsføre til brugere, som har været inde og kigge på din webshop, men ikke gennemført et køb. Gennem de cookies som der bliver gemt, kan annoncerne blive tilpasset, så det passer lige til det som brugeren leder efter.

Det kan være et produkt, som de lige har kigget på, som så bliver vist gennem annoncer, der bliver fremhævet hos andre hjemmesider, som har en aftale med Google.

Remarketing er en rigtig god måde at fange brugerens opmærksomhed på, og der er en masse fordele ved at opsætte det. Du kan bedre tilpasse hvor meget du bruger på annoncer, og samtidig bedre tilpasse hvilke annoncer, som brugeren skal se, som også giver en bedre chance for at give afkast.

Det kan ske, at brugeren har udvalgt et produkt på din hjemmeside, har lagt det i kurven og er klar til betaling! Men ikke gennemfører købet. Tit hænder det jo at man, lige inden et stort køb, gerne vil sove på det, og gøre sig lidt ekstra overvejelser

Lad os antage, at brugeren står op den næste morgen, nupper sig en god kop kaffe, og sætter sig til at læse nogle nyheder på sin computer, men hov, der var jo det produkt som han eller hun kiggede på dagen før. Nå ja, tænker de, jeg ville jo gerne have den her. I gennem cookies har vi formået at give brugeren en unik annonce med det produkt kunden kiggede på.

Det kan på sigt minimere dine udgifter dér, og samtidig få flere konverteringer, og ikke mindst trofaste og gentagne kunder.

Patrik Lazzarotto, stifter LAZZAWEB

Skrevet af Patrik Lazzarotto

CEO & Founder

Tilmeld vores nyhedsbrev