← Tilbage til artikler

Opsæt Google Analytics 4 på få minutter

Afspil video

Opsæt Google Analytics 4 og få en dybere dataindsigt

Google lancerede i efteråret 2020 en ny og mere intelligent version af analyseværktøjet Google Analytics, der er tilpasset de seneste udviklingstendenser inden for den digitale markedsføringsverden. Den nyeste udgave har fået navnet Google Analytics 4, og den giver langt flere muligheder for dig som bruger.

Opsæt Google Analytics 4

 

 

 

 

Nyheder i Google Analytics 4

De vigtigste nyheder i den nyeste version af Google Analytics er:

  • Machine learning
  • Analysecenter
  • Datastrømme
  • Ny søgefunktion

Hvilke egenskaber har de 4 nye Google Analytics-funktioner?

Google Analytics 4: machine learning

Machine learning / kunstig intelligens

En af de mest betydelige årsager til, at Google oprettede Analytics 4, er at udfylde de datahuller, der gradvist vokser i den traditionelle version grundet den nye GDPR- og cookielovgivning.

For at løse udfordringen ved en cookiefri fremtid består Google Analytics 4 i høj grad af kunstig intelligens og er opbygget med udgangspunkt i machine learning, herunder predictive metrics. På den måde er det blevet muligt for analyseværktøjet at forudse trends og tendenser, før de sker. Det betyder at du med Google Analytics 4 får mulighed for at se fremtidens tendenser inden for lige præcis din branche.

Sælger du eksempelvis jeans, vil Google Analytics 4 oplyse dig om, hvornår efterspørgslen på jeans stiger og falder i fremtiden. Det giver dig bl.a. mulighed for bedre lagerstyring og budgivning på dine annoncer.

Det nye glimt ind i fremtidens efterspørgselskurve giver alle brugere fordele som:

  • Bedre lagerstyring
  • Budgetoptimering via Google Ads
  • Oprettelse af målgrupper til hele købsrejsen
  • Forbedring af ROI

Analysecenter

Med Google Analytics 4 får du som noget helt særligt mulighed for gratis at kunne anvende funktionen Analysecenter, der førhen kun har været forbeholdt Analytics360. I analysecenteret har du adgang til skabelongallerier som kohorteanalyse, stianalyse og tragtanalyse.

 

Datastrømme

Den nye version er opbygget ud fra den samme cross channel-platform som App & Web-ejendommen, der blev oprettet i Google Analytics i 2019. Det betyder, at den nye version som noget helt særligt gør det muligt for dig som bruger at tracke dine besøgende på tværs af enheder og platforme. På den måde får du en større indsigt i dine kunders købsrejse.

 

Google Analytics 4 ny søgefunktionNy søgefunktion

I Google Analytics 4 er søgefunktionen blevet opdateret til et mere simpelt søgefelt, hvor du, som noget nyt, blandt andet har mulighed for at stille et spørgsmål om dine data og få øjeblikkeligt svar. Derudover kan du få adgang til forskellige rapporter, kontoer, indsigter og meget mere ved blot at indtaste et søgeord i søgefeltet.

Tre store fordele med Google Analytics 4

  • Forudsigelse af fremtidige trends og tendenser inden for din branche
  • Følg dine kunder gennem kunderejsen på tværs af kanaler og platforme
  • Opret mere præcise målgrupper med Google Analytics analysecenter

Husk de vigtige indstillinger

Når du har opsat Google Analytics 4 er det vigtigt du husker at aktivere 4 simple indstillinger på din konto. Se, hvordan du justerer på de 4 vigtige indstillinger her.

Patrik Lazzarotto, stifter LAZZAWEB

Skrevet af Patrik Lazzarotto

CEO & Founder

Tilmeld vores nyhedsbrev