Gå til LAZZAWEB
Tilbage til marketingordbogen

YouTube Ads definition

YouTube Ads er, som navnet indikerer, annoncer der vises på Googles medie YouTube. Der findes forskellige typer af YouTube Ads, og de kan forekomme både i videoer, samt i YouTubes søgeresultater. 

Læsetid: 2 minutter

Hvad er YouTube Ads?

YouTube er verdens næststørste søgemaskine, som kun bliver overgået i antal brugere af Google selv. YouTubes 2 milliarder unikke brugere hver måned gør YouTube til det ideelle sted at annoncere for din virksomhed. 

YouTube Ads er videoannoncer, hvilket har en fordel, da budskaber oftest er mere effektive i videoer end på skrift. I videoer har du nemlig mulighed for at gøre brug af både lyd, tekst og billeder.

Der findes forskellige annoncetyper, som du kan anvende på YouTube: 

  • TrueView In-stream annoncer

TrueView In-stream-annoncer vises før den givne video starter. Brugeren kan klikke denne annoncetype væk efter 5 sekunder. Som annoncør betaler du kun for annoncen, når en bruger har set 30 sekunder eller klikket ind på den.

TrueView Discovery-annoncer er placeret over YouTubes søgeresultater eller i “Relaterede videoer”. Denne type annoncer betaler du først for, når en bruger klikker på annoncen.

  • Bumper Ads

Bumper Ads vises også før videoen afspilles, og er en 6 sekunders videoannonce. Denne type annonce kan brugeren ikke klikke væk fra, og den bliver derfor altid spillet til ende, før videoen vises.

I eksemplet nedenfor kan du se et billede af, hvordan en annonce på YouTube kan se ud. Her er der vist en TrueView in-stream annonce før videoen, som brugeren har mulighed for at klikke væk, samt en TrueView DIscovery annonce i toppen af de relaterede videoer. 

Hvordan bruges YouTube Ads?

For at komme i gang med at bruge YouTube Ads i din markedsføring, skal du først og fremmest udarbejde de videoer, som du skal bruge til annoncerne. Herefter skal du oprette en ny Google Ads kampagne. Da YouTube er ejet af Google, skal du nemlig ind i Google Ads for at oprette YouTube-annoncer. Når du har valgt video som kampagnetype kan du vælge annoncetype, placering, søgeord og målgruppe

Spændende viden i præcis det format, du har lyst til