Gå til LAZZAWEB
Tilbage til marketingordbogen

Søgeord definition

Søgeord er de ord, som brugere indtaster i søgemaskiner såsom Google. Søgeordene dikterer, hvad brugerne får vist i søgeresultaterne.

Læsetid: 2 minutter

Hvad er søgeord?

Søgeord er en vigtig del af at markedsføre sig online. Søgeord henviser til specifikke ord, emner eller temaer, som du bruger i dine annoncer eller på din hjemmeside, og de hjælper derfor brugere med at finde dig i søgemaskiner. Søgemaskiner som Google bruger søgeord som en del af deres algoritme for at sikre, at annoncer eller sider, der er relevante for brugerens søgeforespørgsel, vises på de rigtige søgninger.

Hvordan bruges søgeord?

Søgeord bruges typisk i den disciplin, der hedder søgemaskineoptimering (SEO). Her arbejder man med forskellige tiltag for at få søgemaskiner som Google til at vise ens side frem øverst i søgeresultaterne. Det gør man for at gøre det lettere for potentielle kunder at finde det, de leder efter. På den måde kan de, der søger efter oplysninger om din virksomhed eller dit produkt, nemt finde dit websted i stedet for at fare vild blandt andre resultater. 

Et eksempel på hvordan man specifikt arbejder med søgeord indenfor SEO, kunne vi tage fra os selv. Vi er et digitalt marketing bureau, der tilbyder konsulentydelser i form af SEO og Google Ads. Derfor vil vi naturligvis gerne findes på dette, når brugere eksempelvis søger på “Google Ads bureau” eller “SEO bureau”. Derfor sørger vi for at inkorporere disse søgeord i vores content på hjemmesiden eller i vores Google Ads. Det kan også betyde at inkludere dem i metatags (f.eks. titel, overskrift og beskrivelse). At inkorporere dette, øger nemlig netop synligheden i søgemaskinerne.

Hvad er et godt søgeord?

Hvordan ved du hvilke søgeord, der åbner dørene for øget søgetrafik? Helt generelt er det vigtigt at sikre, at dine primære søgeord har det, der skal til for at række ud til de brugere, du ønsker skal besøge din hjemmeside. 

Du kan med fordel kigge på: 

  • Søgevolumen. Det nytter ikke at optimere dit content med ord, som ingen søger efter. Lav derfor research for at finde relevante søgeord med en høj søgevolumen. 
  • Relevans. Dine søgeord skal være et godt match til det, du tilbyder. 
  • Konverteringsværdi. Vælg søgeord, der sandsynligvis vil føre til fantastiske resultater – såsom salg eller engagement – ikke kun nysgerrig browsing. 
  • Konkurrence. Vær realistisk. Målret søgeord, som du med rimelighed tænker, at du kan komme i toppen af søgeresultaterne med.

Spændende viden i præcis det format, du har lyst til