Konverteringsraten er den procentdel af de besøgende på din hjemmeside, som foretager en konvertering. En konvertering er når en bruger foretager en handling, du har defineret som værdifuld for din virksomhed. Konverteringsraten fortæller dig derfor, hvor mange af dine besøgende, som rent faktisk udfører en værdifuld handling for din virksomhed.
Konverteringsraten eller konverteringsfrekvensen, som den også kaldes, er en effektiv måde, hvorpå du kan måle dine kampagners performance.
En konvertering behøver ikke nødvendigvis at være en besøgende, der foretager et køb, men kan være enhver handling, som er værdifuld for din virksomhed.
Din konverteringsrate kan bruges til at måle, hvor effektive forskellige tiltag er til at omdanne besøgende til konverteringer.
For at forbedre din konverteringsrate, skal du arbejde med indholdet på dine landingpages. Her er brugervenlighed altafgørende. Hvis en besøgende har svært ved at navigere rundt på din hjemmeside er sandsynligheden for, at de foretager en konvertering lav. Det er derfor vigtigt, at de besøgende nemt kan finde, det de skal bruge. Designet er også en vigtig faktor for, at de ønsker at blive på din hjemmeside. Hvis din hjemmesides design og struktur er tiltalende for den besøgende, så er sandsynligheden for, at de konverterer, også større.
Konverteringsraten udregnes i procent og beregnes ved at dividere det samlede antal konverteringer med det samlede antal besøgende.