← Tilbage til artikler

Google åbner op for gratis Shopping visninger

22 apr 2020

Google Shopping

Ny opdatering fra Google

It’s now free to sell on Google”, sådan skriver Google i en nyhed, de har offentliggjort d. 21 april 2020, som de fleste webshops formentligt vil finde interessant.

Først tænkte vi; “Det må da være en aprilsnar”. Men den er god nok. Det vil nemlig i fremtiden være muligt at få vist sine produkter gratis under Google Shopping (Google.dk/shopping).

Det er ikke så meget anderledes, end vi kender det fra tekstannoncer. De øverste – betalte annoncer – vil blive præsenteret, som de første ovenover de organiske (gratis) resultater.

Derudover bliver de gratis shopping annoncer udelukkende vist på siden google.dk/shopping – og altså ikke ude i selve søgemaskinen.

For webshopejere betyder det, at I vil opleve større konkurrence via Google Shopping.

Vil CPC’en stige af dette? Det er endnu uvist, men vi forventer desværre, at denne ændring fra Google potentielt vil give mindre plads til betalende annoncører, som derfor vil være med til at øge CPC’en. Det er præcis som vi for få år tilbage så, da højre-side annoncer blev fjernet, som øgede konkurrenceniveauet.

google.dk/shopping

google.dk/shopping

 

Kan det så stadig svare sig at køre med betalte Shopping-annoncer?

Kort svar: Ja!

Har I allerede betalte shoppingkampagner, vil disse stadig figurere først i søgeresultaterne, og I skal derfor ikke foretage jer noget i forbindelse med ændringen.

Det kan i den grad stadig betale sig at beholde jeres Shopping-annoncer. De betalte annoncer vil nemlig fortsat dukke op øverst i en almindelig søgning, hvor de gratis udelukkende findes ved at at skifte til siden “Shopping” øverst i søgningen.

Det er kun omkring ca. 10% af brugerne, som på nuværende tidspunkt gør dette. Resten bruger Shopping annoncer som bliver vist direkte i deres Google søgning.

Udrulningen starter som altid først i USA. Google forventer, at det træder i kraft inden udgangen af april, mens vi herhjemme må vente lidt endnu, før tiltaget bliver aktuelt for os. Det forventes dog at ske, inden året er omme – og vi glæder os til at følge det tæt indtil da.

Skrevet af Patrik Lazzarotto

CEO & Founder

Tilmeld vores nyhedsbrev