Gå til LAZZAWEB

Alt du skal vide om online annoncering

Indholdsfortegnelse

Online annoncering er blevet et gigantisk område, siden internettet er blevet til hvermandseje. Der er så mange i dag, som har adgang til internettet, og som aktivt søger på alt hvad man nu kan søge på. Dette giver rigtig, rigtig mange annonceringsmuligheder, som kan hjælpe med at fremme synligheden af enhver virksomhed, så længe man annoncerer rigtigt og indenfor, f.eks., Googles rammer.

Hvad er online annoncering på Google?

Når man snakker om annoncering og Google, så dukker der primært to områder op. Nemlig SEO og Google Ads. SEO står for søgemaskineoptimering hvilket giver placeringer under annoncerne. Google Ads er Googles egen måde at annoncere på, og er en ydelse som Google tilbyder virksomheder. Dette er noget af en genistreg, da Google får milliarder af søgninger hver måned, og derfor ligger de også inde med en masse information, om hvad folk søger på.
Google inddeler så, med samtykke, deres forskellige brugere indenfor lokation, demografi, interesser, osv., for at finde ud af, hvordan man bedst kan annoncere til de mest relevante. Online annoncering, når vi taler Google, handler primært om Google Ads. Læs med her, hvor vi kigger ind i, hvordan du kommer i gang med online annoncering.
Online annoncering på Google, også kaldet Google Ads, er en af de bedste beslutninger du kan tage for at øge dit reach, tiltrække nye kunder og vækste din forretning. Google Ads er verdens største og mest brugte platform til online annoncering, og ved at annoncere på Google kan din virksomhed nå et publikum af milliarder.

Hvordan fungerer online annonceringer på Google?

Google Ads fungerer som en auktion, men i modsætning til en almindelig auktion, så handler det ikke kun om det bud, du afgiver. Det handler lige så meget om kvaliteten og relevansen af din annonce. Det betyder altså at alle kan annoncere gennem Google Ads – ikke bare den, der er villig til at betale flest penge. I Google genkender du en annonce ved, at der er markeret i en lille rubrik "annonce". Typisk er de placeret over de organiske søgeresultater, men du finder dem også blandt de organiske, i siden eller bunden af skærmen.
Online annoncering centrerer omkring det, vi kalder søgeord. Som annoncør identificerer du de søgeord, der er mest relevant for din virksomhed, og som potentielle kunder ville søge efter, hvis de ledte efter et produkt eller ydelse, som du tilbyder. Dertil byder du på, hvad du er villig til at betale, hver gang en bruger klikker på den pågældende annonce. Det er her begrebet PPC kommer ind i billedet. PPC står for "Pay-per-click" og begrebet giver måske lidt sig selv. Du betaler først, når en bruger klikker på din annonce – du kan derfor ikke komme til at betale mere pr. klik, end du selv har budt. Auktionen som vi taler om sker hver evig eneste gang, at en bruger indtaster et søgeord i Google. Det betyder altså, at ved hver eneste søgning på et af de søgeord, som du byder på, er der mulighed for, at din annonce vises til potentielle kunder.
Da kunder aktivt selv søger efter, hvad du sælger, popper din annonce op på det helt rigtige tidspunkt. Og det er dét, der gør online annoncering så magtfuldt et redskab til at vækste din forretning. Det er dog ikke kun denne auktion, der beslutter, hvilke annoncer, der skal vises på de forskellige søgeord. Google har nemlig introduceret det, der hedder Quality score, som tager del i beslutningen om både klikpris og hvilke annoncer, der skal vises. Og dertil sidder du måske med spørgsmålet, hvad koster Google Ads? Det kan du læse mere om i vores længere artikel om netop det.
Med Google Ads er der mange forskellige elementer som spiller ind. Forskellige slags ydelser og produkter kommer med deres egne former for annoncering. Her kan der for eksempel være tale om Google Shopping.

Online annoncering for webshops - Google Shopping

Har man en webshop med en masse produkter, så skal man aflægge budget af på disse søgeord, og det kan være en god idé at have gode billeder af produkterne. Disse billeder kan blive fremhævet, så de også viser prisen på produktet - super smart! Dette kaldes Google Shopping. Google Shopping er altså annoncer direkte af dine produkter. Google Shopping trækker data fra dit produkt feed, og der vises derfor oplysninger som pris, produktbillede, titel osv.
Denne form for online annoncering med billeder har vist sig at være yderst effektiv, og er du en webshop, er Google Shopping den ultimative kanal for dig. Det er nemlig bevist at, brugere har større tendens til at klikke på en annonce med et billede. Derudover er klikpriserne også lavere end ved de "almindelige" tekstannoncer, og udover det er de nemme at holde kørende, da Google selv henter dataene til annoncerne direkte fra din hjemmeside.
En Shopping-annonce kan se således ud:

Hvis man så har en virksomhed, som sælger en ydelse. Det kan være en tømrer, fotograf, eller andet, så er det en god idé at fremhæve, hvor ens virksomhed ligger og et telefonnummer, som man kan ringe til. Alt dette kan gøres i Google Ads, og det tager lidt tid at sætte sig ind i.
Som tidligere nævnt, er det vigtigt at kende sine kunder. Det indebærer, hvor man kan forvente de kan se ens annoncer. En anden måde at sige det på, er at det er vigtigt at vide hvor man ikke skal vise sine annoncer. Så kan man lave en liste over de medier, hvor ens annoncer vil gå for døve ører.
Online annoncering er hårdt. Benhårdt. Man skal holde sig opdateret med trends, alt efter hvad man annoncerer med, og man skal forvente at konkurrenten ikke tøver, men det kan betale sig at arbejde hårdt. Netop fordi det er hårdt, kan det også være tidskrævende.
Hvis du mangler lidt inspiration til hvordan sådan noget skal tackles, så ring til os og få en uforpligtende sparring. Om det er, hvordan du kan optimere din Google Ads-konto, din hjemmeside, eller hvordan du kan få opsat ordentlig tracking, så du kan holde styr på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så står vi klar til at hjælpe.
Du kan helt gratis oprette en Google Ads-konto, og da kan du begynde at finde ud af, hvordan du kan bruge den til at vokse. Du kan læse meget mere om, hvordan Google Ads fungerer her. Det første du skal have styr på, når du har oprettet en konto, er strukturen på din konto. Best practice er en granulær struktur. Læs mere, hvis du er klar til at opsætte din egen Google Ads-konto. 

Skrevet af 
Patrik Lazzarotto
CEO & Founder
Mathias Teis

Tilmeld vores nyhedsbrev