← Tilbage til artikler

Google Maps Annoncer

Billede af medarbejder Rasmus Copy LAZZAWEB

Google Maps

Tip til #1 placeringer lokalt

Hver måned er der ca. 900 personer der søger efter: elektriker københavn. En stor del af disse søgninger er købeklare kunder, der leder efter en elektriker som kan give et tilbud på deres opgave. De fleste forbrugere søger i dag fra deres mobiltelefon, og her dominerer b.la. Google Maps, der viser en oversigt over lokale firmaer.

Du kan komme frem på lokale søgninger i b.la. Google Maps ved at oprette en Google My Business profil. I dette blogindlæg vil jeg vise dig hvordan du kan komme helt til tops med en Google Ads-annonce i Google maps.

Google My Business profilen skal vi også bruge, for at få dig helt øverst i Google Maps med en annonce. I dit Google Ads-panel kan du tilføje en udvidelse, der hedder Adresseudvidelse til dine Google Ads-kampagner.

Med denne udvidelse kan du ude i søgeresultaterne i Google.dk vise din adresse, så det er ikke kun i Google Maps søgninger den vil blive brugt.

Sådan ser en annonce ud i en Google Maps søgning:

Når du har en Google My Business konto, så er det næste du skal gøre, at få den “koblet” sammen med din Google Ads-konto.

Det gør du ved at sende en invitation under adresseudvidelse.

Når invitationen er afsendt kan du logge ind på din GMB profil, og godkende anmodningen. Når dette er gjort kan du opdatere dit Google Ads-panel, og så bør din adresse kunne tilføjes under adresseudvidelse.

Her finder du annonceudvidelsen “adresseudvidelse”:

Er du en lokal virksomhed, der lever af lokale kunder – så er denne mulighed afgørende og vigtig for dig. Vi ser at rigtig mange annoncører ikke er klar over denne mulighed, og det er til din fordel – tilføj muligheden før dine konkurrenter gør det.

Patrik Lazzarotto, stifter LAZZAWEB

Skrevet af Patrik Lazzarotto

CEO & Founder

Tilmeld vores nyhedsbrev